Blog Image

Metklena's blog

Vores dagligdag

Ja hvad kommer bloggen egentlig til at indeholde....det vides ikke rigtig med sikkerhed men jeg tror at der er en del mennesker på min facebook venneliste som er trætte af daglige statusopdateringer fra mig omhandlende enten noget med pigerne og deres ridning eller mine egne rideture på min skønne pony.

Jeg har derfor i længe overvejet om jeg skulle lave min egen blog...ikke så meget for at tilfredsstille andre men mere for at få et behov for selvransagelse opfyldt. Jeg er det type menneske som bedst kan udfordre mig selv eller få tankerne struktureret når jeg skriver mig ud af det. Jeg er ikke særlig god til at begrænse mig tekstmæssigt så indimellem får jeg skrevet ret så rigeligt ;)

Den første ugentlige undervisning

Dagligdag's statusopdateringer Posted on Thu, February 05, 2015 09:38:33

Wooooop wooooop hvor har jeg bare glædet mig i rigtig rigtig længe til at det skulle blive den første tirsdag i februar så der blev plads til at jeg kunne få ene undervisning hos Pernille’s træner.

Mandag måtte vi lige en tur i hallen for at Maggie havde set det hele og jeg havde prøvet hende af derinde, jeg kan godt føle mig en smule udfordret når jeg skal ride andre steder henne og har lidt for meget fokus på ting som hesten kunne gå hen og reagere på (hvilket jo netop for fremskabs en masse reaktioner).
Det gik super fint, selvfølgelig var vi begge en smule anspændte og havde lidt sjove hop indimellem men alt i alt en super generalprøve.

Så oprandt tirsdagen og hold da op hvor var det bare en fornøjelse, vi startede med at træne at hun skulle reagere på schenklerne, lave en parade på hovslaget og så skulle hun dreje rundt uden at gå fremad eller tilbage, altså alene ved at flytte røven og halsen skulle være lige ud rettet hele tiden, grunden til denne øvelse er så vigtig for os er fordi Maggie er super hurtig og god til at flytte skuldrene og snyder mig derfor rigtig meget i ridningen hvor hun så slipper for at bruge bagparten. Synes egentlig det gik ret godt til den ene side men var noget sværere og hun snød en del mere på den anden side 🙂

Derefter var vi inde forbi Torben og træne reaktioner for schenklen når den ligger helt henne ved gjorden og at hun skal løfte sig og ikke bare dreje i hals og skulder, det var egentlig ret svært men hold op en fornøjelse at sidde på når det så lykkedes.

Derefter blev der trænet takt og rytme i trav hvor jeg henover midten ligge skulle “spænde fjederen” og Maggie skulle løfte sig opdag (og også mig) så hun med tiden kan få meget mere løft og bæring og løfte benene noget mere og samtidig lytte til mig om jeg vil have hun skal blive ridende tilbage eller ride mere fremad….det var en total fed oplevelse at mærke at vi faktisk godt kan når vi får hjælp.

Tilsidst blev der trænet galop og der er ingen tvivl om at her mangler vi en del øvelse og det kommer til at udfordre os en del, her er Maggie meget på forparten og når jeg forsøger at “løfte” hende om på bagparten går hun i trav og så kan vi starte forfra….men jeg er sikker på at det skal vi også nok få styr på.

Jeg høstede rigtig meget ros for min ridning og vores muligheder for at gøre det godt til stævnerne. Der var rigtig meget optimisme og det er jeg selvfølgelig ovenud lykkelig for, det ville have været super ærgeligt hvis min træner ikke troede på at vi kunne nå DM klasserne for så var der ligesom ikke nogen grund til at have dette som mål….men det er stadig målet og aldrig har jeg været mere seriøs omkring et projekt som ikke lige havde med arbejde eller uddannelse at gøre 🙂

Ingen tvivl om at den udvikling som jeg skal igennem de næste mange måneder i ridningen også vil gøre mig til et andet menneske arbejdsmæssigt. Det er klart at når man lærer at man ved at sætte sig mål og kæmpe for det kan lykkedes…..ja så er intet jo umuligt længere 🙂



Stævnet

Dagligdag's statusopdateringer Posted on Thu, February 05, 2015 08:37:57

Pyhhh det var med ret så mange sommerfugle jeg vågnede på selve stævnedagen…..aftenen før var gået med at øve til stævnet….havde Malou til at agere dommer mens jeg løb forpustet rundt i gangen og panisk forsøgte at huske begge programmer 🙂

Jeg sad efterfølgende og “tegnede” med fingrene på gulvet indtil jeg følte mig sikker på jeg kunne huske begge programmer udenad, jeg lå senere i min seng og visualiserede programmerne flere gange og følte mig egentlig rimelig sikker på at jeg kunne huske dem.

Hvad jeg lige havde glemt at tage i betragtning var at når nerver spiller en et puds så kan det være ret svært at kombinere med at huske programmer, ride ordentligt og gennemføre i sikker stil 🙂

Jeg glemte en øvelse i begge programmer, hvilket kostede mig 2 strafpoint i begge programmer, Maggie var slet ikke blød og fremme på tøjlen og slet slet ikke flytbar på bagparten, vi gennemførte dog begge klasser til omkring 64% hvilket vi ikke kan være andet end tilfredse med, selve ridtet taget i betragtning.

Dommerens kommentar var spot on og gjorde alle mine bekymringer omkring det at ride haflinger til hestestævner til skamme. Der stod i kritikkerne at der var uro fortil, den manglede energi og var på forparten i galoppen og jeg kunne ikke være mere enig.

Jeg har selvfølgelig i ren Rasmus Bagger stil efterfølgende analyseret stævnet og hvad der gik godt og hvad der skal arbejdes mere på og har skrevet følgende note til mig selv

Opvarmning: Giv mig selv 100%, lad være at have fokus på de andre ryttere og deres hjælpere, heller ikke selvom de brokker sig over mangler ved stævnet, lader deres frustrationer over hest, manglende tid eller andet lyde højt ude på opvarmningen, fokuser på mig selv og brug tiden på det der skal til for at jeg får en dejlig blød og afslappet hest der er igennem og lytter på alle hjælperne, især schenklerne og sædet.

Sørg for at alle øvelser sidder i skabet inden jeg tager hjemmefra så dujeg kke skal panikke fordi jeg bliver usikker på hvor præcis på banen at øvelserne skal placeres. Sørg for programmerne ligger på rygraden så jeg kan koncentrere mig fuldt ud om at hjælpe Maggie igennem på bedste vis.

Giv mig 100% også inde i selve programmet

Jeg synes bestemt ikke det var noget nederlag at være afsted, alt hvad Maggie og jeg kan sammen har jeg trods alt selv gjort, har vel haft 6-10 halve undervisningstimer i alt og hun var trods alt kun ryttervant da jeg fik hende hjem fra tilridning. Jeg har aldrig redet højere end LC niveau så jeg er sgu stolt af mit arbejde, stolt af at have en hest som i den grad nyder at arbejde med mig og stadig gerne tager imod læring og nye ting uden at stille de store spørgsmålstegn ved om det nu er det vi skal.

Jeg har allerede meldt mig til det næste stævne som ligger sidst i februar, det passer nemlig med at jeg da har modtaget ugentlig undervisning i en måned og på den måde kan jeg hele tiden følge med i hvor jeg ligger hende procentmæssigt og om jeg/vi udvikler mig/os i den rigtige retning.



Endelig endelig

Dagligdag's statusopdateringer Posted on Tue, January 13, 2015 22:22:34

Endelig holdt det op med at storme en hel pelikan 🙂 igår svigtede modet mig nu alligevel i blæsevejr, regn og mørke så jeg nøjedes med at longere min skønne hest som ellers ikke lod sig mærke det store af blæsevejret. Det gjorde nu nok heller ikke lysten større at have været afsted hele dagen til kursus i Aktuel Skat….i øvrigt et super godt kursus, vildt meget mere givende end jeg lige havde regnet med…det er jo skønt at blive positiv overrasket.

Idag skulle det så endelig lykkedes at komme på hesten igen og sikke en fornøjelse…hun er simpelthen bare en ener….3 dages pause og en longedag og hun er bare topklar på at arbejde fra start til slut. Tingene føles som om de begynder at lykkedes nu og en del af de udfordringer jeg har haft begynder at forsvinde…der er lang vej endnu det er jeg helt på det rene med men jeg føler vi er ved at være klar til at komme det næste skridt videre og at grundtingene nu langsomt begynder at virke og det samme gælder forståelsen for rytterens indvirkning (eller mangel på samme). Let’s face it…..et låst bækken, 3 låste ryghvirvler og et ustabilt bækken på rytteren har jo ikke just gjort det nemmere for hesten at bevæge sig korrekt vel 🙂 nu er det hele heldigvis ved at komme på plads igen takket være ridningen og en temlig stor portion stædighed og nå ja……smertestillende men skidt pyt for nu kan hverdagen igen klares uden painkillers og hold op hvor det skønt.

Begge piger har også været på ponyerne idag og selvom de også har holdt fri i temlig længe så var de super søde, ja altså ponyerne jo…..Mischa synes det var lidt hårdt at galopere idag for rytteren lod den ikke sådan bare lige falde i trav som hun plejer…men så red de til gengæld ikke så længe for de er heldigvis også begyndt at lære at jo bedre hesten er den dag jo kortere skal man ride så de får lov at mærke at de er super gode og så kan få lov at holde fri bagefter.

Imorgen skal de 2 små springes først og så kan jeg få ridebanen uden unger imorgen aften hvor der skal trænes lidt igen.
Torsdag er den planlagte fridag og selvom jeg tit har lyst til at hoppe på hesten den dag så gør jeg det ikke for jeg tror på at både mennesker og dyr har rigtig godt af at være tvunget til at geare helt ned indimellem.

Idag har min kære storebror faktisk fødselsdag, det er alt for lidt vi ser til hinanden og jeg savner ham nu en del i min hverdag men sådan er det jo når vi alle har fuldtidsjob og familier at passe og der er en times kørsel til et besøg…det skulle måske have været mit nytårsforsæt….at se lidt mere til familien men på den anden side så har jeg jo besluttet ikke at lave en masse forsæt som blot ville give en endnu mere dårlig samvittighed over ikke at slå til….så i stedet vil jeg blot smile ved tanken om alle de gode stunder vi har haft og glæde mig til vi ses igen.

Igår ringede min mor at en god ven pludselig var faldet død om. Det er simpelthen så tankevækkende så hurtigt det kan gå, hun var et pragtfuld livsstykke og jeg mindedes alle de gode stunder vi havde hos dem og med dem som barn, det var altid en super oplevelse når de skulle komme på besøg hjemme hos mine forældre….altid havde de været i Tyskland først og bilen var fyldt op med alle mulige sjove slags slik, den slags slik som hos os blev kaldt Tivoli slik og ikke var noget vi fik lov at putte i kurven når vi handlede ind (mor havde jo dengang en slikforretning så der skulle kvalitet i kurven fremfor børneslik). De havde deres 3 skønne piger med og hvor har vi bare tilbragt mange sjove stunder sammen. Det er så mærkeligt at tænke på for selvom jeg stort set ikke har set familien siden jeg var barn så har de alligevel præget en stor del af min barndom og været med til at forme mig til den jeg er idag….et par super pragtfulde mennesker som altid stod klar med knus og klem.

Travlheden på arbejde har sandelig meldt sig igen, efteråret har også været travlt men jeg skal da lige love for at det er foråret også, lige fra start….er ret sikker på at når vi rammer status deadline den 30/6 så er vi mere end klar til at holde sommerferie allesammen på kontoret…men vi kan jo lide at have travlt og nyder at det syder og summer på kontoret men indimellem er det nu også rart hvis man kan have en dag med tid og plads til fordybelse…men det må vist lige vente nogle måneder endnu sådan rent arbejdsmæssigt 🙂

Nu kalder dynen på mig….



Spændende 2015

Dagligdag's statusopdateringer Posted on Sun, January 11, 2015 17:26:00

Pyhh jeg lovede mig selv at 2015 skulle være udfordringens år for mig selv rent ridemæssigt 🙂 det har ikke været et nytårsforsæt men netop en af de ting jeg har funderet over i meget længe og især op til min 40 års fødselsdag. Noget jeg rigtig gerne har villet uden at have energien og tiden til at holde fokus på det men nu skal det altså være.

Mit mål ridemæssigt er at kunne komme med til Haflinger DM 2015, ikke bare starte de almindelige klasser men at kunne ride med i DM klassen som går i LA2 og finale i LA4 og selvom vi slet ikke er stævneerfarne og nok ikke er længere end LC lige nu så er det alligevel mit håb at jeg kan være med min. i midterfeltet men også gerne deroppe hvor der rides om placeringer, jeg ved at der er kamp om pladserne deroppe og at dem jeg skal ride imod er garvede stævneryttere og som har redet de klasser i rigtig længe, så ingen tvivl om at der er lang vej men jeg håber at der med tålmodighed, engagement og motivation og tro på mig selv også er en plads til mig deroppe.

Men målet helliger jo ikke midlet eller hvad pokker det man siger 🙂 i hvertfald har jeg for mit eget overbliks skyld været nød til at opsætte nogle delmål i ren “Rasmus Bagger” stil og et af delmålene er altså at starte et enkelt stævne hver eneste måned for lige så langsomt at opbygge stævneerfaringen og samtidig få mig noget forhåbentlig konstruktiv kritik så jeg hele tide er OBS på hvad det er for udfordringer jeg skal arbejde med henad vejen for at arbejde mig op i dressurniveauet…

Det hører måske med til fortællingen at jeg aldrig nogensinde har været stævnerytter…jeg har helt tilbage da jeg red på rideskole som 14 årig deltaget i et enkelt eller 2 stævner i den rideklub hvor jeg fik undervisning 1 gang i ugen og så har jeg været til, jeg tror 2 stævner på min nuværende haflinger.
Jeg købte hende da hun var 3 år gammel og så blev hun sendt i tilridning 1 måned, hvorefter hun holdte “voksepause” i over 1 år….i virkeligheden handlede det mere om at jeg var for stor en kylling til at sætte mig på hende og efterhånden som tiden gik blev det jo ikke just nemmere….indtil en dag min skønne kæreste sagde til mig “skal du aldrig på den hest eller skal den bare stå i stalden og glo”…..så tog jeg mig sammen og kom på hende…..skridtede og travede et par år fordi jeg ikke turde galopere og fik så påbegyndt galoppen……jeg ville nok være blevet udfordret lidt hurtigere hvis jeg havde haft en træner på sidelinjen til at hjælpe mig men eftersom jeg jo kun turde ride herhjemme i vante omgivelser så gav det sig selv at jeg ikke tog til undervisningen med hende 🙂
I 2013 fik vi så vores første gang undervisning da jeg blev presset lidt af en anden ridepige….og det var en kæmpe oplevelse….for Maggie var jo med mig hele vejen og super arbejdsvillig og ikke det store påvirket af at være et andet sted….men tiden gik og resten af det år fik jeg simpelthen ikke givet mig selv den tid der skulle til for at have en hest som var i så meget kondi at det ville være fair at tage til undervisning. I 2014 var jeg til undervisning en enkelt gang (ved samme træner, nemlig Rune Gludsted) og i sommers tog vi så en flok afsted på ridelejr hos Rune….det gav mig rigtig meget ridemæssigt….dels så har jeg kæmpet rigtig meget med forkerte anspring på den ene volte og inden vi tog afsted (og et langt stykke tid efter) da var succeskriteriet faktisk at blot 1 ud af 10 forsøg skulle være rigtig galop….da det endelig var ved at lykkedes så fik jeg et hekseskud med deraf låst lænd, ryghvirvler og bækken og var derfor sat på ufrivillig pause i flere måneder….da jeg kom igang igen fik vi begge galopanspring på plads og selvom der stadig er lang vej igen så føler jeg vi efterhånden er ved at være klar til LC stævnerne….vi var til en programridning i sommers og det gik ganske godt…fik vist knap 70% i begge programmerne så noget må jo være på plads.

Fra februar i år starter jeg så med ugentlig undervisning for nu skal det bare lykkedes os at komme videre i ridningen 🙂 det glæder jeg mig helt vildt til og ser virkelig frem til at være tvunget til at holde Maggie igang for at kunne ride undervisning hver eneste uge….

Nå ja…..og det jeg egentlig ville skrive allerøverst var……pyhh jeg lovede mig selv udfordringer…som sagt så gjort….har nu meldt mig til stævne, 2 lc klasser skal rides og så må vi jo se hvad dommeren mener der skal arbejdes med fremover 🙂



Dagen derpå

Dagligdag's statusopdateringer Posted on Sun, January 11, 2015 14:48:37

Igår var vi til året’s julefrokost med vennerne….eller faktisk var det vel sidste års julefrokost som så blot blev holdt i januar istedet 🙂

En rigtig hyggelig aften hvor der vist var en del der fik lidt indenfor vesten (mig selv inkluderet). Jeg har dog en tendens til at gå “død” i alkohol ret hurtigt så inden midnat var jeg på vandvognen igen men må indrømme at når man først kommer hjem i sin seng kl. 05.00 søndag morgen så føler man sig egentlig alligegel lidt slidt nu her omkring kl. 14 men heldigvis slipper man da for tømmermænd når man stopper i tide 🙂

Jeg var dog ude af sengen inden kl. 11 og har da også brugt 1 times tid i stalden med at muge ud og gøre klar til aftensfodring etc.

I dagene op til min 40 års fødselsdag havde jeg faktisk en del tanker omkring hvad det var jeg ønskede mig at opnå de næste år af mit liv, hvordan jeg gerne ville have hverdagen skulle være og ikke mindst hvad JEG havde af mål og drømme….

Det er vist meget normalt at når man bliver mor så glemmer man at prioritere sig selv og ens egne ambitioner, drømme og ønsker bliver sat på stand by på ubestemt tid, det er helt naturligt og også på mange måder helt ok og i tråd med at man ønsker at gøre det bedste for sine unger.

Men hvad er egentlig det bedste for børnene ???

Vi er som sagt ret hestetossede herhjemme og især vores store pige har mange ambitioner og ønsker for hvad hun skal nå i sine ponytids år. Der er heller ingen tvivl om at hun hvis hun får lov og mulighed for det kan nå præcis lige så langt som hun vil. Hun er super dygtig, ekstrem ambitiøs og perfektionistisk og kæmper og knokler hver eneste dag for at nå det hun gerne vil…..men er det nu det bedste….jeg mener…hvis ambitionerne bliver så høje at man slet ikke har tid til at “lege”, at være ung og indimellem også uansvarlig….for det hører da bestemt også barndommen til…

Jeg har i mange år støttet hende og kæmpet lige så hårdt som hende for at hun kunne nå sine drømmes mål, har brugt al fritiden på ridesporten, kørt til den fantastiske lånepony som vi havde til rådighed, taget til stævner, talentsamling, ryttermærker, undervisning etc…og jeg har gjort det med glæde….
eller det vil sige, jeg opdagede oftere og oftere at vi begyndte at snerre af hinanden, skændes over småting og især opdagede jeg at mit humør tit skiftede når jeg satte mig ind i bilen for at køre til undervisning eller ned til låneponyen eller at jeg blev super skuffet og sur hvis min datter virkede utaknemlig når vi var afsted med ponyen….jeg brugte rigtig meget tid på at granske hvad det var der trickede mig når jeg havde det sådan, for selvfølgelig er alt omkring hestene ikke en dans på roser og uanset hvor godt det går, så vil der altid være perioder som er knap så skønne, med nederlag og kampe der skal vindes, for at komme et skridt videre mod det mål man kæmper så hårdt for.

Jeg opdagede at det tit handlede om at jeg jo også gerne ville have tid til min egen skønne hest og når jeg så stod der på sidelinjen og tingene ikke blev som forventet og det derfor ikke var en glad pige men en sur pige jeg stod med, ja så blev jeg ret så frustreret for istedet for at stå der, kunne jeg jo have brugt tiden på noget af det som jeg selv gerne ville og min datter kunne have brugt tiden på noget som ikke indirekte stressede hende eller pressede hende til at føle hun skulle overpræstere.

Jeg opdagede at vi begge faktisk var stressede, at dagligdagen og familielivet bar præg af at der aldrig var tid nok. Min mavefornemmelse sagde mig at der måtte forandring til inden vi kørte helt af sporet.

Konsekvensen blev at jeg opsagde vores part på den pony som ellers ville have været indgangsbilletten til de helt store landsstævner og muligheder for Malou, det kostede simpelthen for meget tid og energi i vores lille familie at vi udover vores egne unge ponyer som skal trænes dagligt også havde en vi skulle køre til for at træne med. Det havde været noget helt andet hvis den stod i stalden hjemme hos os selv for så kunne træningen tilrettelægges så det passede ind i hele familiens planer og Malou kunne ride herhjemme på banen hvor jeg kunne nøjedes med at holde øje med dem indimellem og ikke som nu hvor jeg kørte ned til ponyen, stod på sidelinjen mens den blev passet og plejet, sad på bænken i ridehallen og så hende træne for så bagefter at stå på sidelinjen mens hun fik sadlet af etc……og så hjem for at gøre det samme med lillesøster og hendes pony….derefter lave aftensmad, ordne huset etc. for så bagefter hvis overskuddet og energien var det…..ud til min egen skønne hest i stalden.

Jeg ved godt at jeg et langt stykke henad vejen har frataget Malou’s hendes mulighed for at komme afsted til landsstævner den “nemme” vej nemlig med en pony som har gået vejen med en rytter allerede og som har stævneerfaringen og kan lære hende alle de ting hun ikke selv har lært endnu og som hendes egen unge pony også først skal til at lære, men nogen gange må vi her i livet og måske især som forældre, træffe nogle valg som har konsekvenser for andre end os selv, men valg som heldigvis er truffet ud fra et rent hjerte og uden bagtanker for andet end at vi skal have det godt og leve et liv uden mere dagligdags stress end det vi kan håndtere.

Heldigvis har Malou jo mange ponyår tilbage og selvom tiden med 3’er ponyer slutter til årsskiftet 2016 så er der stadig masser af muligheder for at Malou kan nå sine mål med en anden pony. Hun har jo allerede mere end rigeligt bevist at hun kan håndtere og ride en stor 1’er pony allerede….tror ikke der er ret mange der i en alder af 11 år opnår at ride med til talentsamling på stor 1’er pony (faktisk var Malou den yngste også af de piger der red 3’er ponyer da hun var afsted til samling), hvilket for udestående betyder at man inden talentsamlingen har skullet ride ikke bare én men to LA3 eller LA4 klasser til distriktstævne til over 63%. Der er altså stor forskel på at ride en 3’er pony som passer i størrelsen i en LA1 eller LA2 for at komme med og så ride en stor 1’er som man jo hverken har højde eller vægt til at påvirke på samme måde…så ingen tvivl om at hun med det rette materiale sagtens kan gå hele vejen hvis hun får muligheden for det.

Sikke en forandring, alene det at få taget en beslutning har betydet i vores hverdagsliv. Jeg er ikke længere stresset fordi jeg nu langt de fleste dage i ugen selv kan planlægge hvad eftermiddagen og aftenen skal gå med. Jeg kan ride sammen med pigerne herhjemme på ridebanen og langt de fleste gange er der bare skæg, sjov og ballade imens vi rider, lige præcis sådan som jeg altid har ønsket det skulle være men da tiden tidligere var knap så skulle det jo sørme være effektivt og helst perfekt hver eneste gang for ellers var det jo spild af tid. Jeg nyder igen at have overskud til min egen hest og pigerne nyder i høj grad at de har fået en glad og tilfreds mor igen som ikke holder så meget øje med om nu de rider korrekt eller hele tiden gør det rigtige…de er børn og har brug for at eksperimentere også med deres ridning, uanset hvor gerne jeg ville det så kan mine børn ikke lære af de fejl jeg har begået i livet, de er nød til at begå deres egne også til hest…