Pyhh jeg lovede mig selv at 2015 skulle være udfordringens år for mig selv rent ridemæssigt 🙂 det har ikke været et nytårsforsæt men netop en af de ting jeg har funderet over i meget længe og især op til min 40 års fødselsdag. Noget jeg rigtig gerne har villet uden at have energien og tiden til at holde fokus på det men nu skal det altså være.

Mit mål ridemæssigt er at kunne komme med til Haflinger DM 2015, ikke bare starte de almindelige klasser men at kunne ride med i DM klassen som går i LA2 og finale i LA4 og selvom vi slet ikke er stævneerfarne og nok ikke er længere end LC lige nu så er det alligevel mit håb at jeg kan være med min. i midterfeltet men også gerne deroppe hvor der rides om placeringer, jeg ved at der er kamp om pladserne deroppe og at dem jeg skal ride imod er garvede stævneryttere og som har redet de klasser i rigtig længe, så ingen tvivl om at der er lang vej men jeg håber at der med tålmodighed, engagement og motivation og tro på mig selv også er en plads til mig deroppe.

Men målet helliger jo ikke midlet eller hvad pokker det man siger 🙂 i hvertfald har jeg for mit eget overbliks skyld været nød til at opsætte nogle delmål i ren “Rasmus Bagger” stil og et af delmålene er altså at starte et enkelt stævne hver eneste måned for lige så langsomt at opbygge stævneerfaringen og samtidig få mig noget forhåbentlig konstruktiv kritik så jeg hele tide er OBS på hvad det er for udfordringer jeg skal arbejde med henad vejen for at arbejde mig op i dressurniveauet…

Det hører måske med til fortællingen at jeg aldrig nogensinde har været stævnerytter…jeg har helt tilbage da jeg red på rideskole som 14 årig deltaget i et enkelt eller 2 stævner i den rideklub hvor jeg fik undervisning 1 gang i ugen og så har jeg været til, jeg tror 2 stævner på min nuværende haflinger.
Jeg købte hende da hun var 3 år gammel og så blev hun sendt i tilridning 1 måned, hvorefter hun holdte “voksepause” i over 1 år….i virkeligheden handlede det mere om at jeg var for stor en kylling til at sætte mig på hende og efterhånden som tiden gik blev det jo ikke just nemmere….indtil en dag min skønne kæreste sagde til mig “skal du aldrig på den hest eller skal den bare stå i stalden og glo”…..så tog jeg mig sammen og kom på hende…..skridtede og travede et par år fordi jeg ikke turde galopere og fik så påbegyndt galoppen……jeg ville nok være blevet udfordret lidt hurtigere hvis jeg havde haft en træner på sidelinjen til at hjælpe mig men eftersom jeg jo kun turde ride herhjemme i vante omgivelser så gav det sig selv at jeg ikke tog til undervisningen med hende 🙂
I 2013 fik vi så vores første gang undervisning da jeg blev presset lidt af en anden ridepige….og det var en kæmpe oplevelse….for Maggie var jo med mig hele vejen og super arbejdsvillig og ikke det store påvirket af at være et andet sted….men tiden gik og resten af det år fik jeg simpelthen ikke givet mig selv den tid der skulle til for at have en hest som var i så meget kondi at det ville være fair at tage til undervisning. I 2014 var jeg til undervisning en enkelt gang (ved samme træner, nemlig Rune Gludsted) og i sommers tog vi så en flok afsted på ridelejr hos Rune….det gav mig rigtig meget ridemæssigt….dels så har jeg kæmpet rigtig meget med forkerte anspring på den ene volte og inden vi tog afsted (og et langt stykke tid efter) da var succeskriteriet faktisk at blot 1 ud af 10 forsøg skulle være rigtig galop….da det endelig var ved at lykkedes så fik jeg et hekseskud med deraf låst lænd, ryghvirvler og bækken og var derfor sat på ufrivillig pause i flere måneder….da jeg kom igang igen fik vi begge galopanspring på plads og selvom der stadig er lang vej igen så føler jeg vi efterhånden er ved at være klar til LC stævnerne….vi var til en programridning i sommers og det gik ganske godt…fik vist knap 70% i begge programmerne så noget må jo være på plads.

Fra februar i år starter jeg så med ugentlig undervisning for nu skal det bare lykkedes os at komme videre i ridningen 🙂 det glæder jeg mig helt vildt til og ser virkelig frem til at være tvunget til at holde Maggie igang for at kunne ride undervisning hver eneste uge….

Nå ja…..og det jeg egentlig ville skrive allerøverst var……pyhh jeg lovede mig selv udfordringer…som sagt så gjort….har nu meldt mig til stævne, 2 lc klasser skal rides og så må vi jo se hvad dommeren mener der skal arbejdes med fremover 🙂