Blog Image

Metklena's blog

Vores dagligdag

Ja hvad kommer bloggen egentlig til at indeholde....det vides ikke rigtig med sikkerhed men jeg tror at der er en del mennesker på min facebook venneliste som er trætte af daglige statusopdateringer fra mig omhandlende enten noget med pigerne og deres ridning eller mine egne rideture på min skønne pony.

Jeg har derfor i længe overvejet om jeg skulle lave min egen blog...ikke så meget for at tilfredsstille andre men mere for at få et behov for selvransagelse opfyldt. Jeg er det type menneske som bedst kan udfordre mig selv eller få tankerne struktureret når jeg skriver mig ud af det. Jeg er ikke særlig god til at begrænse mig tekstmæssigt så indimellem får jeg skrevet ret så rigeligt ;)

Den første ugentlige undervisning

Dagligdag's statusopdateringer Posted on Thu, February 05, 2015 09:38:33

Wooooop wooooop hvor har jeg bare glædet mig i rigtig rigtig længe til at det skulle blive den første tirsdag i februar så der blev plads til at jeg kunne få ene undervisning hos Pernille’s træner.

Mandag måtte vi lige en tur i hallen for at Maggie havde set det hele og jeg havde prøvet hende af derinde, jeg kan godt føle mig en smule udfordret når jeg skal ride andre steder henne og har lidt for meget fokus på ting som hesten kunne gå hen og reagere på (hvilket jo netop for fremskabs en masse reaktioner).
Det gik super fint, selvfølgelig var vi begge en smule anspændte og havde lidt sjove hop indimellem men alt i alt en super generalprøve.

Så oprandt tirsdagen og hold da op hvor var det bare en fornøjelse, vi startede med at træne at hun skulle reagere på schenklerne, lave en parade på hovslaget og så skulle hun dreje rundt uden at gå fremad eller tilbage, altså alene ved at flytte røven og halsen skulle være lige ud rettet hele tiden, grunden til denne øvelse er så vigtig for os er fordi Maggie er super hurtig og god til at flytte skuldrene og snyder mig derfor rigtig meget i ridningen hvor hun så slipper for at bruge bagparten. Synes egentlig det gik ret godt til den ene side men var noget sværere og hun snød en del mere på den anden side 🙂

Derefter var vi inde forbi Torben og træne reaktioner for schenklen når den ligger helt henne ved gjorden og at hun skal løfte sig og ikke bare dreje i hals og skulder, det var egentlig ret svært men hold op en fornøjelse at sidde på når det så lykkedes.

Derefter blev der trænet takt og rytme i trav hvor jeg henover midten ligge skulle “spænde fjederen” og Maggie skulle løfte sig opdag (og også mig) så hun med tiden kan få meget mere løft og bæring og løfte benene noget mere og samtidig lytte til mig om jeg vil have hun skal blive ridende tilbage eller ride mere fremad….det var en total fed oplevelse at mærke at vi faktisk godt kan når vi får hjælp.

Tilsidst blev der trænet galop og der er ingen tvivl om at her mangler vi en del øvelse og det kommer til at udfordre os en del, her er Maggie meget på forparten og når jeg forsøger at “løfte” hende om på bagparten går hun i trav og så kan vi starte forfra….men jeg er sikker på at det skal vi også nok få styr på.

Jeg høstede rigtig meget ros for min ridning og vores muligheder for at gøre det godt til stævnerne. Der var rigtig meget optimisme og det er jeg selvfølgelig ovenud lykkelig for, det ville have været super ærgeligt hvis min træner ikke troede på at vi kunne nå DM klasserne for så var der ligesom ikke nogen grund til at have dette som mål….men det er stadig målet og aldrig har jeg været mere seriøs omkring et projekt som ikke lige havde med arbejde eller uddannelse at gøre 🙂

Ingen tvivl om at den udvikling som jeg skal igennem de næste mange måneder i ridningen også vil gøre mig til et andet menneske arbejdsmæssigt. Det er klart at når man lærer at man ved at sætte sig mål og kæmpe for det kan lykkedes…..ja så er intet jo umuligt længere 🙂



Stævnet

Dagligdag's statusopdateringer Posted on Thu, February 05, 2015 08:37:57

Pyhhh det var med ret så mange sommerfugle jeg vågnede på selve stævnedagen…..aftenen før var gået med at øve til stævnet….havde Malou til at agere dommer mens jeg løb forpustet rundt i gangen og panisk forsøgte at huske begge programmer 🙂

Jeg sad efterfølgende og “tegnede” med fingrene på gulvet indtil jeg følte mig sikker på jeg kunne huske begge programmer udenad, jeg lå senere i min seng og visualiserede programmerne flere gange og følte mig egentlig rimelig sikker på at jeg kunne huske dem.

Hvad jeg lige havde glemt at tage i betragtning var at når nerver spiller en et puds så kan det være ret svært at kombinere med at huske programmer, ride ordentligt og gennemføre i sikker stil 🙂

Jeg glemte en øvelse i begge programmer, hvilket kostede mig 2 strafpoint i begge programmer, Maggie var slet ikke blød og fremme på tøjlen og slet slet ikke flytbar på bagparten, vi gennemførte dog begge klasser til omkring 64% hvilket vi ikke kan være andet end tilfredse med, selve ridtet taget i betragtning.

Dommerens kommentar var spot on og gjorde alle mine bekymringer omkring det at ride haflinger til hestestævner til skamme. Der stod i kritikkerne at der var uro fortil, den manglede energi og var på forparten i galoppen og jeg kunne ikke være mere enig.

Jeg har selvfølgelig i ren Rasmus Bagger stil efterfølgende analyseret stævnet og hvad der gik godt og hvad der skal arbejdes mere på og har skrevet følgende note til mig selv

Opvarmning: Giv mig selv 100%, lad være at have fokus på de andre ryttere og deres hjælpere, heller ikke selvom de brokker sig over mangler ved stævnet, lader deres frustrationer over hest, manglende tid eller andet lyde højt ude på opvarmningen, fokuser på mig selv og brug tiden på det der skal til for at jeg får en dejlig blød og afslappet hest der er igennem og lytter på alle hjælperne, især schenklerne og sædet.

Sørg for at alle øvelser sidder i skabet inden jeg tager hjemmefra så dujeg kke skal panikke fordi jeg bliver usikker på hvor præcis på banen at øvelserne skal placeres. Sørg for programmerne ligger på rygraden så jeg kan koncentrere mig fuldt ud om at hjælpe Maggie igennem på bedste vis.

Giv mig 100% også inde i selve programmet

Jeg synes bestemt ikke det var noget nederlag at være afsted, alt hvad Maggie og jeg kan sammen har jeg trods alt selv gjort, har vel haft 6-10 halve undervisningstimer i alt og hun var trods alt kun ryttervant da jeg fik hende hjem fra tilridning. Jeg har aldrig redet højere end LC niveau så jeg er sgu stolt af mit arbejde, stolt af at have en hest som i den grad nyder at arbejde med mig og stadig gerne tager imod læring og nye ting uden at stille de store spørgsmålstegn ved om det nu er det vi skal.

Jeg har allerede meldt mig til det næste stævne som ligger sidst i februar, det passer nemlig med at jeg da har modtaget ugentlig undervisning i en måned og på den måde kan jeg hele tiden følge med i hvor jeg ligger hende procentmæssigt og om jeg/vi udvikler mig/os i den rigtige retning.