Wooooop wooooop hvor har jeg bare glædet mig i rigtig rigtig længe til at det skulle blive den første tirsdag i februar så der blev plads til at jeg kunne få ene undervisning hos Pernille’s træner.

Mandag måtte vi lige en tur i hallen for at Maggie havde set det hele og jeg havde prøvet hende af derinde, jeg kan godt føle mig en smule udfordret når jeg skal ride andre steder henne og har lidt for meget fokus på ting som hesten kunne gå hen og reagere på (hvilket jo netop for fremskabs en masse reaktioner).
Det gik super fint, selvfølgelig var vi begge en smule anspændte og havde lidt sjove hop indimellem men alt i alt en super generalprøve.

Så oprandt tirsdagen og hold da op hvor var det bare en fornøjelse, vi startede med at træne at hun skulle reagere på schenklerne, lave en parade på hovslaget og så skulle hun dreje rundt uden at gå fremad eller tilbage, altså alene ved at flytte røven og halsen skulle være lige ud rettet hele tiden, grunden til denne øvelse er så vigtig for os er fordi Maggie er super hurtig og god til at flytte skuldrene og snyder mig derfor rigtig meget i ridningen hvor hun så slipper for at bruge bagparten. Synes egentlig det gik ret godt til den ene side men var noget sværere og hun snød en del mere på den anden side 🙂

Derefter var vi inde forbi Torben og træne reaktioner for schenklen når den ligger helt henne ved gjorden og at hun skal løfte sig og ikke bare dreje i hals og skulder, det var egentlig ret svært men hold op en fornøjelse at sidde på når det så lykkedes.

Derefter blev der trænet takt og rytme i trav hvor jeg henover midten ligge skulle “spænde fjederen” og Maggie skulle løfte sig opdag (og også mig) så hun med tiden kan få meget mere løft og bæring og løfte benene noget mere og samtidig lytte til mig om jeg vil have hun skal blive ridende tilbage eller ride mere fremad….det var en total fed oplevelse at mærke at vi faktisk godt kan når vi får hjælp.

Tilsidst blev der trænet galop og der er ingen tvivl om at her mangler vi en del øvelse og det kommer til at udfordre os en del, her er Maggie meget på forparten og når jeg forsøger at “løfte” hende om på bagparten går hun i trav og så kan vi starte forfra….men jeg er sikker på at det skal vi også nok få styr på.

Jeg høstede rigtig meget ros for min ridning og vores muligheder for at gøre det godt til stævnerne. Der var rigtig meget optimisme og det er jeg selvfølgelig ovenud lykkelig for, det ville have været super ærgeligt hvis min træner ikke troede på at vi kunne nå DM klasserne for så var der ligesom ikke nogen grund til at have dette som mål….men det er stadig målet og aldrig har jeg været mere seriøs omkring et projekt som ikke lige havde med arbejde eller uddannelse at gøre 🙂

Ingen tvivl om at den udvikling som jeg skal igennem de næste mange måneder i ridningen også vil gøre mig til et andet menneske arbejdsmæssigt. Det er klart at når man lærer at man ved at sætte sig mål og kæmpe for det kan lykkedes…..ja så er intet jo umuligt længere 🙂