Pyhhh det var med ret så mange sommerfugle jeg vågnede på selve stævnedagen…..aftenen før var gået med at øve til stævnet….havde Malou til at agere dommer mens jeg løb forpustet rundt i gangen og panisk forsøgte at huske begge programmer 🙂

Jeg sad efterfølgende og “tegnede” med fingrene på gulvet indtil jeg følte mig sikker på jeg kunne huske begge programmer udenad, jeg lå senere i min seng og visualiserede programmerne flere gange og følte mig egentlig rimelig sikker på at jeg kunne huske dem.

Hvad jeg lige havde glemt at tage i betragtning var at når nerver spiller en et puds så kan det være ret svært at kombinere med at huske programmer, ride ordentligt og gennemføre i sikker stil 🙂

Jeg glemte en øvelse i begge programmer, hvilket kostede mig 2 strafpoint i begge programmer, Maggie var slet ikke blød og fremme på tøjlen og slet slet ikke flytbar på bagparten, vi gennemførte dog begge klasser til omkring 64% hvilket vi ikke kan være andet end tilfredse med, selve ridtet taget i betragtning.

Dommerens kommentar var spot on og gjorde alle mine bekymringer omkring det at ride haflinger til hestestævner til skamme. Der stod i kritikkerne at der var uro fortil, den manglede energi og var på forparten i galoppen og jeg kunne ikke være mere enig.

Jeg har selvfølgelig i ren Rasmus Bagger stil efterfølgende analyseret stævnet og hvad der gik godt og hvad der skal arbejdes mere på og har skrevet følgende note til mig selv

Opvarmning: Giv mig selv 100%, lad være at have fokus på de andre ryttere og deres hjælpere, heller ikke selvom de brokker sig over mangler ved stævnet, lader deres frustrationer over hest, manglende tid eller andet lyde højt ude på opvarmningen, fokuser på mig selv og brug tiden på det der skal til for at jeg får en dejlig blød og afslappet hest der er igennem og lytter på alle hjælperne, især schenklerne og sædet.

Sørg for at alle øvelser sidder i skabet inden jeg tager hjemmefra så dujeg kke skal panikke fordi jeg bliver usikker på hvor præcis på banen at øvelserne skal placeres. Sørg for programmerne ligger på rygraden så jeg kan koncentrere mig fuldt ud om at hjælpe Maggie igennem på bedste vis.

Giv mig 100% også inde i selve programmet

Jeg synes bestemt ikke det var noget nederlag at være afsted, alt hvad Maggie og jeg kan sammen har jeg trods alt selv gjort, har vel haft 6-10 halve undervisningstimer i alt og hun var trods alt kun ryttervant da jeg fik hende hjem fra tilridning. Jeg har aldrig redet højere end LC niveau så jeg er sgu stolt af mit arbejde, stolt af at have en hest som i den grad nyder at arbejde med mig og stadig gerne tager imod læring og nye ting uden at stille de store spørgsmålstegn ved om det nu er det vi skal.

Jeg har allerede meldt mig til det næste stævne som ligger sidst i februar, det passer nemlig med at jeg da har modtaget ugentlig undervisning i en måned og på den måde kan jeg hele tiden følge med i hvor jeg ligger hende procentmæssigt og om jeg/vi udvikler mig/os i den rigtige retning.